ANALYSER

DG Media: Seriøs rådgivning og professionelt salg

Hos DG Media tror vi på, at annoncesalg skal være en kombination af seriøs rådgivning og professionelt salg, understøttet af analyser, som dokumenterer mediernes effekt. Et ambitionsniveau vi altid skal indfri over for vores kunder – hvad enten de er udgivere eller annoncører.

Vi gennemfører derfor løbende læserundersøgelser og effektanalyser (tidligere Page Traffic Analyser). Derudover måles mange af vores medier ligeledes i Index Danmark.

LÆSERUNDERSØGELSER

Læserundersøgelser er et effektivt værktøj for bladudgivere, hvor der opnås og præsenteres relevant viden om læseres adfærd og tilfredshed. DG Medias læserundersøgelser kan således bruges som beslutningsgrundlag for redaktionelle beslutninger hos vores partnere.

DG Media har udarbejdet læserundersøgelser siden 2003 henvendt til udgivere af fagblade og magasiner samt til bredt udvalg af organisationer, virksomheder og offentlige institutioner, der udgiver trykte og/eller digitale medier. Siden 2003 har DG Media udarbejdet ca. 300 læserundersøgelser og kan således tilbyde vores partnere stor erfaring og kompetent rådgivning i forbindelse med forskellige typer læserundersøgelser.

Formålet med læserundersøgelserne er at give udgivere en viden om læseadfærd, få en generel bedømmelse af magasinet samt teste holdninger til udvalgte artikler, faste elementer og udgivelsens annoncer. Derudover tilbyder vi mulighed for ekstra spørgsmål, indblik i læserkommentarer mm.

En læserundersøgelse er typisk opbygget således:

Analysedesign
Benchmarking
Respondentsammensætning
Test af artikler
Test af faste elementer
Bedømmelse af bladet
Ekstra spørgsmål
Læseadfærd
Læserkommentarer
Annoncetest

EFFEKTANALYSER

Få dokumenteret effekten af din annoncering med en Effektanalyse. Effektanalysen bidrager til din annoncering med viden om, hvordan din annonce bliver modtaget og læst i et specifikt magasin.

Analysen tager udgangspunkt i AIDA-modellens fire faser:

Attention – I hvor høj grad genkendes annoncen, efter læserne har set den?
Interest – I hvor høj grad læses annoncen helt/delvist?
Desire – Motiverer annoncen læserne til at søge mere viden om produktet?
Action – Afdækning af læsernes købsintention for produktet/ydelsen i annoncen

Analysen afklarer også:

Erindring – I hvor høj grad husker læserne annoncen?
Liking – Mener læserne, at det er en god annonce?
Målretningen – Den procentvise andel af beslutningstagere/potentielle kunder blandt læserne inden for annoncens produktkategori.

Med en effektanalyse får du dokumenteret viden, der kan hjælpe til at udvikle og tilpasse annoncen, så den giver optimal effekt.

Hvad kan DG Media tilbyde?
I samarbejde med Voxmeter / CatGlobe giver vi vores annoncører en enestående mulighed for at få målt effekten af deres annoncer.

INDEX DANMARK / GALLUP

Index Danmark er undersøgelsen, der løbende måler danskernes brug af medier, forbrugsvaner, interesser, aktiviteter, meninger m.m. I mediedelen måles læsertal for dagblade, ugeblade, magasiner, fagblade og distriktsblade. Selve undersøgelsen gennemføres af TNS Gallup og udarbejdes på basis af 24.000 interviews årligt blandt danskere på 12 år eller ældre.

For at kunne blive målt i Index Danmark kræves et årligt oplag på min. 120.000 eksemplarer.

Hos DG Media er Djøfbladet tilmeldt Index Danmark.

Den seneste måleperiode er helår 2023.

DG Media tilbyder at udarbejde særkørsler i Index Danmark for lige netop din målgruppe. Kontakt din mediekonsulent eller kontakt os her for at høre nærmere.